Events/Turer

Book på: friluftguiderne@gmail.com


Friluftguiderne sammensætter events efter behov og gerne i samarbejde med andre udbydere. Hvis I er en virksomhed, organisation eller en gruppe der ønsker at lave en dag med forskellige aktiviteter eller blot ønsker at prøve fx:

TRÆKLATRING

RAPPELLING PÅ KLIPPE

COMMANDO CRAWL

SVÆVEBANE

KÆMPEGYNGE

eller noget lignende hvor der er lagt op til at afprøve gruppens samarbejde og udfordre den enkeltes grænser, så er du velkommen til at ringe eller skrive til os så finder vi ud af at arrangere et event der passer til Jeres specifikke ønsker.

Herunder har vi opslået nogle events og turer som vi afholder.

Træklatring i Teglstrup hegn

Prøv at træklatre i et 20 meter højt bøgetræ i Teglstrup hegn, Helsingør.

2-3 Timers instruktion/klatring, hvor deltagerne lærer at anvende klatreudstyret og dermed sikre hinandens klatring. En skøn dag i den grønne natur højt til vejrs. For en mindre gruppe på 4-6 deltagere.

Book på: friluftguiderne@gmail.com

500,- pr. deltager. (inkl. lån af udstyr)

Det er altid lettere at være på toppen når man har styr på det man laver



Kano- og Rapellingtur i Sydsverige.

To-dagstur, med kanopadling på den smukke Rönne å Langs Søderåsen. Dagen efter  storslået Rapelling på Kullen. To skønne dage med friluft aktiviteter og lejrliv.

Datoer/dates: Grupper kontakter friluftguiderne for planlægning

Turen starter om lørdagen i Helsingborg hvor Friluftguiderne samler dig op fra Sundbus terminalen kl. 10:50. Vi kører ud til Rönne Å. Vi skal padle ned af den smukke å det meste af dagen. Der er lette ufarlige fos-passager og et par overbæringer. Vi giver os god tid til at nyde landskaberne langs åen der slynger sig igennem Skåne. Vi overnatter i telt og/eller shelter langs Åbredden hvor vi laver bål. Dagen efter vandrer vi op gennem Kullens spektakulære klippelandskaber i naturreservatet Kullaberg. Vi skal rapelle nedover en dramatisk klippevæg der ligger lige ud til havet med den smukkeste udsigt mod Nord. Det er en friluftsoplevelse af de store. Der vil være mulighed for at fiske og bade fra klipperne. Der kan ofte observeres sæler og marsvin i havet ud for Kullen.

Der er tale om en meget smuk tur i afvekslende naturlandskaber. Rigtig fin tur til dem der gerne vil introduceres til friluftturer hvor der soves i telt og laves mad omkring et bål, og hvor du samtidig kan udfordre dig selv og under kyndig vejledning og coaching kan skubbe til dine grænser.  

Forudsætninger for deltagelse: Du skal selv sammen med din kano makker kunne bære kanoen ved overbæringer; du har en udmærket kondition, så du kan vandre 1.5 time opover Kullen, dog uden oppakning.

Husk personlegitimation; Pas, kørekort til grænsekontrol.

Turen sammen med Friluftguiderne starter i Helsingborg om lørdagen kl. 10:50. Den afsluttes søndag kl. 18:00 Når du sejler hjem med Sundbussen igen.     

Pris 3650,- pr. person. (inkl. transport, mad, kano og udstyrsleje)

Tilmelding på friluftguiderne@gmail.com (se booking)

Lille gruppe på 6-8 deltagere. 

 

 

Rapelling og vandring i Kullens Naturreservat

En-dagstur. Vil du udfordre dine grænser og mærke dig selv, mens du oplever noget af det smukkeste natur Syd Skandinavien har at byde på?

Datoer/dates i 2024

søndag d.30 Juni

søndag d.1 og d.15 september

kl. 10:00-19:00 

Kom og bliv introduceret til Kullen Naturreservat nord for Helsingborg. Klipperne heroppe er dramatiske og de er sine steder perfekte til at rapelle og klatre på. Udsigten er spektakulær og vi rigger op med en rapellebane lige ud til havet. Det er eksponeret heroppe så der er virkelig sug i maven når du skal udover kanten med små 30 meter ned. Nedenfor kan du bade hvis du er frisk. Der er masser af fisk heroppe og du er velkommen til at tage din fiskestang med.

Planen: Fra Mølle vandrer gruppen ca. 4 kilometer op over selve Kullaberget, en meget smuk tur op gennem naturreservatet med fantastiske udsigter ned mod syd. På en klar dag kan du se Kronborg slot i kimingen. Herefter spiser vi den medbragte frokost oppe på Kullaberget. Gruppen gør sig klar til rapelling; med briefing og grundig instruktion af den lokalkendte instruktør, der er certificeret klatreinstruktør. Gruppen har god tid til at nyde naturen og snakke proceduren igennem med instruktøren før det er action. Tag gerne støvler eller lignende fast fodtøj med.

Friluftguiderne kan evt mødes med deltagerne ved færgeterminalen i Helsingør ellers er planen at deltagerne mødes oppe på Kullen. Deltagerne sørger selv for transport. Husk evt billed Id; pas, kørekort til paskontrol I Sverige. De ændrer jævnligt reglerne så opdatér dig på kravene.      

 

Pris pr. deltager er 900,- (inklusiv alt klatreudstyr, økologisk sandwich, frugt og drikkevarer)

Tilmelding på: friluftguiderne@gmail.com (se booking)

Gruppe på 5-10 deltagere

Instruktør: Kasper Palle Hansen

 

Turforslag. Fotosafari m. proffesionel fotograf

Vildmarkstur til Rogen naturreservat. Vi tager dig med op i vildmarken 1000km mod Nord. 

Med kanoen kan vi let bevæge os med vores oppakning ind i dette storslåede sø- og å- landsskab. Der er bølgende bjerglandskaber i baggrunden. Her er der stille, det er naturen der hersker og der er masser at se og mærke.  

Vi befinder os i grænselandet mellem Sverige og Norge og kan efter behov padle og vandre ind over grænsen. Der er rigtigt gode ørred-fiskevand efter et par dages padling/vandring.

Du kommer med lidt held til at se en del forskellige typiske nordiske væsener: Elg, Traner, Bæver, Urfugl, Ørn, Rensdyr og så er der dem du nok ikke kommer til at se: Bjørn, Ulv.... 

Vi har hyret en god ven og dygtig fotograf med på tur. Vi finder de smukke steder og han kan vise dig hvordan du fanger momentet når du står overfor de øjeblikke du gerne vil have med hjem på memorykortet.